Det Kgl. Bibliotek, Aarhus vinder RENOVER prisen

Arkitema Det kgl bibliotek Aarhus Photo Niels Nygaard 09 web

Det Kgl. Bibliotek, Aarhus vinder RENOVER prisen

18 november 2020

Vi er stolte over at kunne fortælle, at vores projekt, Det Kgl. Bibliotek, Aarhus har vundet RENOVER prisen 2020.

Det er et valgkollegie bestående af 70 medlemmer fra byggebranchen, der har stemt Det Kgl. Bibliotek helt øverst op på vinderpodiet. Formand for RENOVER prisens nomineringsudvalg, kalder det en fortjent vinder: ”Det er et fremragende renoveringsprojekt, hvor man med renoveringen har skabt et oplevelsesrigt rum med en inviterende stemning, samtidigt med at de eksisterende kvaliteter er respekteret. Man fornemmer klart, at det er et socialt mødested, hvor man udveksler holdninger og møder nye bekendte,” siger Gøsta Knudsen, formand for nomineringsudvalget og tidligere stadsarkitekt i Aarhus.

”At modtage RENOVER prisen er en hyldest til både arkitekturen og til den tillid, åbenhed og vilje, der har karakteriseret dette fremragende samarbejde,” fortæller Anna Kathrine Bisgaard Sørensen, Kreativ Leder og arkitekt hos Arkitema.

Det havde naturligvis ikke været muligt for Arkitema, at skabe dette smukke projekt uden vores gode samarbejdspartnere Enemærke & Petersen a/s, MOE Denmark, WO Interior A/S, ERCO, Deichmann Planter ApS, Kvadrat, Ry Pool Vandteknik, Skulpturstøberiet Svendborg, EL:CON and Åbyhøj VVS.

Læs mere om projektet her https://renover.dk/det-kongeli...