Bellahøj svømmestadion

Et svømmestadion i internationalt format

I Brønshøj, nordvest for København, ligger Bellahøj Svømmestadion. Her er der faciliteter, der muliggør afholdelse af nationale såvel som internationale svømmestævner. Anlægget fremstår som en naturlig udbygning af et eksisterende bygningsanlæg. Der er lagt vægt på at samle det nye og det eksisterende anlæg til en samlet arkitektonisk og funktionel helhed, der kan rumme alt fra elite til fritid.
  • Københavns Kommune, Københavns Ejendomme
    Bygherre
  • NCC, Kirkebjerg, Jakon
    Entreprenør
  • Søren Jensen, Balslev
    Ingeniør
  • Adresse
    Bellahøjvej 1, 2700 Brønshøj
  • År
    2007-2009
  • Omfang
    5000 m²
  • Præmiering
    International Property Award 2010
  • Arkitekt
    Arkitema
  • Landskabsarkitekt
    Arkitema
Arkitema Bellahoejbadet 20120904 TH 0090 web

Et af de oprindelige københavnske friluftsbade, Bellahøj friluftsbad, har fået et ansigtsløft med store ambitioner. Arealerne omkring anlægget samler de bymæssige og landskabelige kendetegn og fortsætter under badets overdækning. Omgivelserne udfolder bygningens karakteristiske tagflade, som giver anlægget et markant horisontalt udtryk. Tagfladens udtryksfulde stenkant er beklædt med opalglas og fremstår i dagslys i en grønlig farve, der genspejles på de eksisterende bygninger. Ved mørkets frembrud fremhæves tagets rolle ved hjælp af lys og farveskift, der levende understreger dens svævende karakter

Arkitema Bellahoejbadet 20120904 TH 0002 web

Indenfor består Bellahøj Svømmestadion af en svømmehal med et udspringsbassin, et 50 meter svømmebassin samt et undervisningsbassin. Ydermere omfatter anlægget naturligvis også tilskuer-, omklædnings-, og caféfaciliteter, som tilsammen gør forholdene ideelle til eliteudøvere og stævner. Det er desuden også muligt at tage en svømmetur eller nyde solen under åben himmel med udendørs bassiner, der indbyder til forskellige aktiviteter i voksen- og børnehøjde.

Arkitema Bellahoejvej 20100828 TH 0043 web
Anlæggets nye format bidrager til at fremme lokalområdets særlige kvaliteter, styrker Brønshøj som et attraktivt byområde og er et samlingspunkt for brugerne.

Bellahøj Stadion kan med disse opgraderede faciliteter fortsat markere København nationalt såvel som internationalt.

I 2010 vandt Bellahøj Stadion Københavns Kommunes Arkitekturpris og en International Property Awards for anlæggets unikke arkitektur og mangfoldighed.

Arkitema Bellahoej 20120810 TW 0278 lores web