House of Vestas

Vestas nye hovedkontor

Et større område i den nordlige del af Aarhus blev i starten af 00’erne omdannet til erhvervsområde, og her valgte Vestas at bygge et nyt hovedkvarter. Med en prominent placering med synlighed for alle der kom rejsende nordfra, var det vigtigt for vindmøllekoncernen at gøre et godt indtryk og byde velkommen.
  • Vestas Wind Systems A/S
    Bygherre
  • Innovation Lab
    Landskabspartner
  • Pihl
    Entreprenør
  • COWI
    Ingeniør
  • Adresse
    Hedeager, Skejby, Aarhus
  • År
    2008-2011
  • Omfang
    22.500 m² samt 9.540 m² kælder
  • Certificering
    LEED-certificering
  • Arkitekt
    Arkitema
  • Landskab
    Arkitema
Arkitema House of Vestas L3012995 OBS mangler solafskærmning web

House of Vestas har fået en karakteristisk facade med changerende mørke glasmosaikker og en bygningskrop, der elegant knækker og markerer sit indgangsparti. Facadernes glasskiver er mobile og styres af solens påvirkning.

Arkitema House of Vestas 20120831 TH 0204 web

Bygningen er indrettet med et meget fleksibelt kontorkoncept, så man let kan etablere varierede kontormiljøer med 1 til 20 personers kontorer – uden at bygningens tekniske installationer berøres. Kontorerne er tæt forbundne, og et gadeforløb med atriumkarakter fungerer som bygningens samlende rum. Huset er oprindelig tegnet og opført som Vestas nye hovedkontor, men det har siden ændret karakter til et flerbrugerkontor, hvor dels Vestas, dels andre virksomheder deler de attraktive kontorfaciliteter.

Langs gadeforløbet findes de udadvendte funktioner som mødecentre, auditorium og kantine. Samtidig er atriet husets omdrejningspunkt, hvor man ankommer og fordeler sig ud til husets forskellige afdelinger og funktioner. Atriet er et levende og attraktivt miljø, der i sit forløb skaber varierede rumlige oplevelser og mulighed for ophold.

Arkitema House of Vestas Wind Systems AS Jesper Balleby 12 web
Arkitema House of Vestas MG 0314 web
Huset råder over landets største jordvarmeanlæg, der bruger omkring 50 procent mindre energi end en gennemsnitlig kontorbygning.

House of Vestas er projekteret med LEED-certificering i den bedste kategori "Platin", svarende til en Lavenergiklasse 1-bygning. Ved siden af House of Vestas designede vi i de samme år Vestas Technology R&D Centre.Atriet er husets omdrejningspunkt. Her ankommer man, og herfra fordeler man sig ud til husets forskellige afdelinger og funktioner. I atriet ligger to store stenvoluminer, som begge fungerer som mødecentre. Atriet er et levende og attraktivt miljø, der i sit forløb skaber varierede rumlige oplevelser og mulighed for ophold.

Arkitema House of Vestas 20120831 TH 0228 web