Kulturhus Trommen

Samler bibliotek og musiksted i Hørsholm

Omdannelsen af Kulturhus Trommen samler bibliotek og musikstedet Trommen i én og samme bygning til glæde for borgerne i Hørsholm. Kulturhusets navn er overtaget fra musikstedet, der ligger i bygningen, og er en henvisning til koncertsalens form, der er cirkulær som en tromme.
  • Center for Kultur og Fritid, Hørsholm Kommune
    Bygherre
  • Strunge Jensen
    Ingeniør
  • Adresse
    Bibliotekstorvet 1, Hørsholm
  • År
    2012-2014
  • Omfang
    3.986 m2 ombygning og indretning samt helhedsplan
  • Præmiering
    1. præmie i indbudt konkurrence 2012
  • Arkitekt
    Arkitema
Arkitema Trommen Kulturhus 08 Photographer Niels Nygaard web

Da omdannelsen af huset, som oprindeligt er tegnet af arkitekt Knud Munk i 1988, blev påbegyndt i 2012 var det med respekt for de oprindelige tanker.

Et stærkt arkitektonisk træk ved Knud Munks hus er den cirkulære koncertsal Trommen, og det er med udgangspunkt i denne cirkulære form, at vi har tilføjet huset nye og aktivitetsskabende funktioner. En af disse er en ny sal, Lilletrommen, som er en cirkulær pendant til koncertsalen, hvor der foruden foredrag afholdes biografafvisninger samt børne- og teaterforestillinger. Desuden er indretningen designet med en række karakteristiske cirkulære supermøbler, som fordeler sig i stueplan og på førstesal.

Arkitema Trommen Kulturhus 02 Photographer Niels Nygaard web
Arkitema Trommen Kulturhus 03 Photographer Niels Nygaard web

I designet er indtænkt opholdsrum og aktiviteter, som favner børn i forskellige aldersgrupper. De yngste kan gå på opdagelse i eventyrhulen eller i bogbjerget, mens de lidt ældre kan fordybe sig i vidensværkstedet, eller sætte sig i sofalandskabet, som kan være et mere afkoblende sted at opholde sig.

Arkitema Trommen Kulturhus 11 Photographer Niels Nygaard web
Arkitema Trommen Kulturhus 07 Photographer Niels Nygaard web

Supermøblerne adskiller sig kraftigt fra hinanden i materialitet og udtryk, men forholder sig alle sammen til den centrale koncertsal, Trommen. På 1. sal er både kontorfaciliteter, læring og møderum blevet opgraderet, så etagen er blevet mere tidssvarende og i kontakt med resten af biblioteket.

Supermøblerne forholder sig alle til den centrale cirkulære koncertsal, Trommen.
Arkitema Trommen Kulturhus 13 Photographer Niels Nygaard web
Arkitema Trommen Kulturhus 09 Photographer Niels Nygaard web

Arkitema har også udformet helhedsplanen omkring bygningen, hvor vi fortsætter byens puls hele kulturhuset rundt. Helhedsplanen tegner en karré, der indskriver kulturhuset i byen, og som styrker de urbane byrum. I denne helhedsplan udgør flere pladsdannelser langs kulturhuset oplagte destinationer for byens borgere. Pladserne bliver en del af kulturhuset og sikrer et kulturliv både ude og inde.

Arkitema Trommen Kulturhus 14 Photographer Niels Nygaard web